parallax background

Flygtninge skal selvfølgelig rejse hjem

Forbyd omskæring fra otte dage efter fødslen
5. april 2021
Stort interview om Rigsretten
Stort interview om Rigsretten
17. august 2021
 

I disse dage står en flok syrere på Christiansborg Slotsplads og demonstrerer imod at skulle sendes hjem for at genopbygge deres eget fædreland. Uanset hvor længe de står på slotspladsen, så skal de naturligvis rejse hjem. Da danske landsmænd under anden verdenskrig havde brug for beskyttelse under anden verdenskrig, så rejste de som den største naturlighed hjem så snart det var muligt igen, og sådan må det nødvendigvis også være nu.

Omkring 140.000 syrere er allerede helt frivilligt vendt tilbage til Syrien. Det er dem som søgte ophold nærområderne til Syrien, og altså ikke dem som tog den lange rejse til Danmark og vort velfærdssystem. Men når omkring 140.000 syrere allerede frivilligt er vendt hjem, så kan dem der er i Danmark naturligvis også gøre det..

Aftalen var entydig

Jeg var udlændingeminister, da det store rykind af syrere kom til Danmark. Jeg ved derfor også helt præcist, hvad aftalen mellem dem og os danskere var. Aftalen var, at vi beskyttede dem, mens krigen rasede, men at de så naturligvis skulle rejse hjem den dag, det igen blev muligt. Og nu er tiden så kommet til, at de begynder turen hjem. Hjem for at bygge Syrien op igen. Så enkel var aftalen - og den har de ærligt talt en moralsk forpligtigelse til at opfylde. Uden indvendinger og uden spørgsmål, men i taknemmelighed over for det danske folk. Jeg synes, at vi danskere har været ualmindeligt gæstfrie og generøse i den tid, hvor flygtningene havde brug for det. Vi hjalp dem efter alle kunstens regler: Vi gav husly, vi forsørgede dem, vi gav uddannelse til både børn, unge og voksne. Når vi gjorde det, så hang det i høj grad sammen med, at det var en rigtig god ballast at få med hjem til Syrien, når landet skulle genopbygges.

 

Paradimeskiftet

Vi vidste dog allerede dengang, at der kunne opstå problemer, når syrerne blev bedt om at rejse hjem igen, fordi de hellere vil være her end hjemme i deres hjemland. De daværende regler betød derudover, at alt for mange flygtninge gennem tiderne er blevet til indvandrer i Danmark. Simpelthen fordi de er blevet her, og at vi aldrig tidligere har formået at få sendt folk hjem igen. Det selvom det altid har været et princip, at man naturligvis rejser hjem igen, når man ikke længere har brug for beskyttelse og hjælp. Det er jo netop årsagen til, at andelen af udlændinge i Danmark er steget som det er, og at Danmark er forandret for evigt. I 1980 var der omkring 50.000 udlændinge med ikke vestlig baggrund i Danmark. I dag er der over en halv million udlændinge med rødder i ikke vestlige lande. Det ændrer naturligvis et land, og det har ændret Danmark. En ændring som ikke kan rulles tilbage. Netop derfor gennemførte vi paradigmeskiftet, da jeg var udlændingeminister. Det var meget langt hen ad vejen Dansk Folkepartis fortjeneste, at det blev gennemført, og jeg husker tydeligt de mange forhandlinger der førte frem til det. Paradigmeskiftet betyder, at flygtninge der kommer her til ganske enkelt skal rejse hjem igen, så snart det er muligt. Det selvom at jeg sagtens kan sætte mig ind i, at det på alle måder er bedre og mere behageligt at være her i Danmark end i Damaskus. Men Danmark er ikke flygtningenes fædreland. Danmark gav dem midlertidig beskyttelse, mens de havde brug for det, og da de fik deres midlertidige beskyttelse her i Danmark, så satte ingen af dem spørgsmålstegn ved, om myndighederne nu også traf den rigtige beslutning. Dengang stolede de på, at den rigtige beslutning var, at de skulle beskyttes her. Derfor er det ordentlige, at de syriske flygtninge naturligvis også anerkender myndighedernes beslutning nu, og accepterer at afgørelsen er, at de ikke længere skal være i Danmark. Det danske system er både fintmasket og godt, så når det vurderes, at man kan rejse hjem til sit hjemland, så kan man rejse hjem, og det skal man naturligvis efterleve.


De forudsigelige protester

Jeg husker tydeligt de diskussioner som vi havde, da de mange syrere kom her til, og vi skulle finde frem til hvad vi stillede op i den vanskelige situation, som det havde bragt landet i. Allerede dengang vidste vi godt, at der ville rejse sig kritik den dag, de ville få besked på at rejse hjem igen. Det var ikke svært at forudse, at rektorer, debattører, røde politikere, lokalsamfund, klassekammerater, interesseorganisationer og dagbladet Politiken ville stille sig i spidsen for en kampagne for at få f.eks. unge studerende til at kunne blive i Danmark. Når vi på trods af, at vi vidste, protesterne ville komme, alligevel gav f.eks. unge mulighed for at studere, så gjorde vi det for at give dem de bedste forudsætninger for at de kunne klare godt i fremtiden i deres hjemland. For det er netop stærke unge med uddannelse og forståelse for demokrati, et land som Syrien nu har brug for nu. Og man glemmer jo ikke alt det, man har lært på gymnasiet i Nyborg, når man er kommet hjem til Damaskus. Heller ikke selv om man ikke når at få studenterhuen på hovedet.


Sporene skræmmer

Demonstrationerne på Slotspladsen foran Christiansborg vækker mindelser fra tidligere, og det kan godt gøre mig urolig. Det er nemlig langt fra ikke første gang, at vi har set udlændinge stå og demonstrerer for at blive i Danmark, alt imens at de er blevet bakket op af en flok godtroende danskere. Et af de værste eksempler var da en gruppe palæstinensere tilbage i 1991 besatte Blågårds Kirke i København for at blive i Danmark. Dengang lykkes det præster, debattører, skuespillere og venstreorienterede politikere at gennemtrumfe, at palæstinenserne skulle blive i Danmark via af den særlige ”palæstinenserlov”, som gav netop denne gruppe lov til at forblive her. En lov som ikke har voldt os andet end problemer. Netop den gruppe er statistik set langt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, underrepræsenterede på arbejdsmarkedet og i det hele taget en gruppe som i alt for høj grad ikke har tilpasset sig Danmark. Den fejl må vi ikke begå igen! Men jeg bliver ærligt talt nervøs, når jeg ser hvordan regeringen stille og roligt giver ind. Ført vil de tage børn af terrorister til Danmark fra Syrien. Siden også møderne. Siden har vi hørt Udlændingeminister Mattias Tesfaye sige, at hvis en ung næsten er færdig med sin uddannelse, så skal vedkommende have lov til at blive indtil da. Mon ikke at venstreorienterede politikere kan finde en ny begrundelse, når uddannelsen er slut, så man endnu engang kan udskyde udrejsen fra Danmark? Det er en glidebane, og står vi ikke fuldstændig fast på, at man skal rejse hjem den dag, hvor man ikke længere har behov for vores beskyttelse så skrider det endnu mere, og så bliver antallet af ikke vestlige endnu større. Det samme gør problemerne i Danmark.

I disse dage står en flok syrere på Christiansborg Slotsplads og demonstrerer imod at skulle sendes hjem for at genopbygge deres eget fædreland..

Dette indhold er kun for medlemmer.
Log ind Tilmeld

Comments are closed.